Lovkrav

Evaluering af elevernes udbytte

På Slotsparkens Friskole evaluerer vi løbende elevernes udbytte af undervisningen.

Formålet med dette er:

• at sikre tilstrækkeligt fokus på elevens udbytte og faglige progression.
• et grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen, så den enkelte elevs behov og forudsætninger tilgodeses.
• at kunne orientere forældre og elever løbende om evalueringsresultaterne.

Evaluering af den samlede undervisning

Som friskole skal vi regelmæssig foretage en evaluering af skolens samlede undervisning, samt udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen på baggrund af evalueringens resultat. Resultatet af skolens evaluering og den fremadskuende opfølgningsplan skal sammen med en dato for næste evaluering, fremgå af skolens hjemmeside.

Vi har valgt at opdele evalueringen på flg. måde:

• Det praktisk-musiske område
• Det naturfaglige område
• Det kulturfaglige område
• Skolens samlede virke

Fokuspunkt for skoleåret 2022/23:

Vi har i dette skoleår på alle årgange en ugentlig tværfaglig dag, hvor der arbejdes med et overordnet projekt i et tværfagligt forløb.

Dette arbejde vil vi blandt underviserne, og med eleverne, løbende evaluere på og i slutningen af maj måned, vil vi foretage en afsluttende evaluering og efterfølgende udarbejde en opfølgningsplan, som skal foreligge senest d. 30. juni 2023.

Juni 2023.
Evaluering af undervisningen med fokus på de praktisk musiske fag – skoleåret 2023/24.

I det følgende præsenterer Slotsparkens Friskole sin samlede evaluering af undervisningen med fokus på de praktisk musisk fag.

Vi har i dette skoleår på alle årgange haft en ugentlig tværfaglig dag Fag på tværs, hvor der arbejdes med et overordnet projekt i et tværfagligt forløb. Vi har løbende blandt underviserne og med eleverne evalueret undervisningen, og nu foretaget den afsluttende evaluering med henblik på at udarbejde en opfølgningsplan til næste skoleår. Her vil der også blive valgt et nyt fokusområde.

Hvad er det Fag på Tværs kan?

Igennem Fag på tværs er der fokus på at skabe meningsfuld og vedkommende undervisning for eleverne med henblik på at styrke deres faglige engagement, deres evne til at tænke problemløsende og samarbejde gennem tværfaglige forløb.

I evalueringen af den samlede undervisning, vil vi evaluere på de følgende tre punkter:

1. Vi kan samarbejde – tegn: alle i gruppen får plads til at sige noget og at der bliver lyttet.
2. Vi kan være i processen, det ikke handler om at blive hurtigt færdig – tegn: når man ser, at eleverne glemmer tid og sted.
3. Vi gør os umage – tegn: at de giver opgaven mere end ét forsøg og eleverne forfiner deres resultater.

Metode til evaluering

Vi har valgt at filme elevernes projekter og deres efterfølgende evaluering.

I indskolingen har de valgt projektet – Kuffert og i evalueringen blev børnene interviewet om processen:
Hvordan var det at lave en skitse inden du skulle lave en bog?

• „Jeg havde ikke forstået hvilke sider jeg skulle skrive hvad på, så der hjalp skitsen mig til at lave en rækkefølge.„
• „Det var rart, fordi så ved hvad man skal lave”„
• „det gjorde det nemmere, så man kunne huske hvad man skulle lave.„

Hvorfor tror du, at de voksne synes det var vigtig at lave en skitse og høre bøgerne inden man gik i gang med sin kuffert og bog?

• “Så man har noget inspiration og så man har en ide om hvad man skal. Ja, vi blev inspireret.”
• “Så kan man være sikker på hvad man skal lave, så man ikke skal viske ud i den rigtige bog.”
• “Så de voksne vidste om vi havde lavet det ordentligt, fordi vi skulle vise det frem. Så de voksne ved at det er noget vi kan.”

Havde du tid nok til projektet og til at gøre dig umage?

• “Ja, det var fint tid. Jeg nåede at blive færdig den sidste gang. Der var tid til at gøre sig umage.”
• “Ja. Hvis man skynder sig for meget kan man ikke lave det ordentligt.”

Havde du en ide om, hvor projektet ville ende, efter introen?

• “Ikke rigtig, men vi fandt på det på vejen.”
• “Jeg havde en ide om hvor det skulle starte, men ikke hvor det skulle ende. Det opdagede jeg undervejs.”

Her kan du se nogle af elevernes interviews.

• Interview med Sia og Rita
• Interview med Sonja og Ingrid
• Interview med Theodor og Alexander

På mellemtrinnet blev teaterprojektet valgt ud. 5. og 6. årgang har i foråret haft et forløb, hvor de selv har været med til at skrive en forestilling ”Byens børn”.

Eleverne skulle, efter de have skrevet stykket, vælge om hvorvidt de ville være skuespiller, regissør eller være med i det band, som skulle spille under teaterstykket.

Eleverne har arbejdet med skriveprocessen i flere uger og har arbejdet intens med at øve og opsætte teaterstykket i 1 ½ uge.

Her kan I se et teaterprojektets evaluering.

I udskolingen har vi valgt et af mange tværfaglige forløb ud, nemlig emnet ”Tro og Tvivl”.

Projektet har sin kerne i de tre religioner: jødedom, kristendom og islam og eleverne har været langt omkring: Hvordan er det at være Jehovas Vidne? Hvad kendetegner Islam, Jødedom og Kristendom? Hvad betyder tro egentlig for mig selv? Kan tro flytte hjerner? Samt besøg i den lokale moské i Frederikssund. Eleverne har altså undersøgt verdensreligionerne og livsopfattelser og de har forholdt sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.
Eleverne fik til slut i forløbet opgaven at lave en mini-kulturfagsfremlæggelse med en selvvalgt problemstilling og et dertilhørende produkt.

Her kan I se to eksempler på elevernes efterfølgende evaluering af emnet.
Elevernes evaluering af processen
Elevernes evaluering af processen

Underviserne har efterfølgende evalueret og der er blandt underviserne bred enighed om, at Fag på tværs bidrager til elevernes problemløsnings-, kreativitets- og samarbejdskompetence.

Underviserne giver udtryk for, at eleverne er rigtig gode til at samarbejde og mestre også at være i processen.
Derudover oplever underviserne et stort fagligt engagement fra elevernes side.

Sammenholder vi evalueringerne fra alle årgange, kan vi konstatere, at ”Fag på tværs” har sin berettigelse som en præsentationsform for det praktisk-musiske område på Slotsparkens Friskole og ”Fag på tværs” vil stadig være at finde på skemaet for alle eleverne i de næste skoleår.

Det næste område vi vil evaluere, er skolens samlede virke og denne evaluering vil finde sted i skoleåret 2024/25.

På Slotsparkens Friskole lever vi op til Folkeskolens Slut- og Delmål i ‟Fælles Mål‟ i grundskolens fag og har samtidig udarbejdet vores egne fagplaner for de enkelte fag.

Du kan finde faghæfterne for de enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Hvis du vil læse mere om fagplanerne for de enkelte fag på Slotsparkens Friskole, kan du finde herunder

Slotsparkens Friskole tilbyder folkeskolens afgangsprøver i 9.klasse.

Vi skal som friskole stille oplysninger til rådighed vedr. karaktergennemsnit.
Ved at klikke på nedenstående link, åbnes Undervisningsministeriets datavarehus med friskolens oplysninger.

https://uddannelsesstatistik.dk

Vi skal som friskole stille oplysninger til rådighed vedr. overgangsfrekvens.
Ved at klikke på nedenstående link, åbnes Undervisningsministeriets datavarehus med friskolens oplysninger.

Link virker ikke!

ANTIMOBBESTRATEGI PÅ SLOTSPARKENS FRISKOLE

Gældende fra: 1. oktober 2023 – Revideret d.: 1. oktober 2024

Formål med en antimobbestrategi

Formålet med at udfærdige en antimobbestrategi på Slotsparkens Friskole er, at understøtte skabelsen og vedligeholdelsen af et indkluderende forpligtende fællesskab, der skaber rammen om et trygt miljø for alle på skolen.

Målsætninger for antimobbestrategien

Målsætning 1: At sikre en kultur, hvor alle har øje for andres trivsel (udvikle og styrke empati).
Målsætning 2: At give eleverne en forståelse for – og erkendelse af, at et fællesskab fungerer bedst, når alle bidrager til det og at dette samtidigt gør dette fællesskab til et vilkår der styrker alle der er en del af det.
Målsætning 3: At give eleverne en forståelse for – og erkendelse af, at accept af – og respekt for andres forskelligheder giver den enkelte bedre muligheder for at bidrage til fællesskabet med sin egen originalitet.

BEGREBER

Hvordan defineres hhv. mobning og digital mobning?

Mobning defineres på Slotsparkens Friskole som; “en bevidst krænkende og grænseoverskridende adfærd eller handling af én eller flere personer rettet systematisk og gentagne gange mod én eller flere andre samme person (-er)”.

Digital mobning defineres på Slotsparkens Friskole som; “en bevidst krænkende og grænseoverskridende adfærd eller handling på et socialt medie eller direkte på SMS af én eller flere personer rettet (systematisk og gentagne gange) mod én eller flere andre samme person (-er)”.

FOREBYGGELSE

Hvad gøres for at forebygge mobning?

Ledelsen sikrer at formålet med antimobbestrategien og de dertil hørende målsætninger er alle de pædagogiske medarbejderne bekendt, samt at de efterleves i praksis.
Ledelsen sigter, i sin ledelse af skolen, på, at skabe en trivsel i personalegruppen, så denne står som rollemodel for eleverne.
Ledelsen har en nærhed på daglig praksis, der gør det muligt at sparre med det pædagogiske personale om evt. tegn på mobning.

Det pædagogiske personale er i daglig praksis tæt på eleverne. “Der er aldrig langt til en voksen.”
Det pædagogiske personale har fokus på at styrke fællesskaberne, både de små og det der omfatter hele skolen. Dette gøres bla. ved at:

• praktisere tydelig klasserumledelse, hvor alle elever føler sig set og hørt.
• lave social træning fast skemalagt.
• sætte små og store elever sammen
• sætte eleverne sammen i frikvarterslege (“10’er venner”) – udarbejde regler for adfærd sammen med eleverne.
• tage på ture med eleverne.

Det pædagogiske personale støtter en positiv og respektfuld omgangsform eleverne imellem ved:

• at lytte og tage dem alvorligt, når eleverne giver udtryk for sociale udfordringer på skolen.
• i forbindelse med konflikter, at afholde samtaler eleverne imellem, hvor det sikres at alle bliver hørt og taget alvorligt.
• at inddrage forældrene i at understøtte en positiv og respektfuld omgangsform eleverne imellem, ved at gøre forældrene opmærksomme på netop deres barns bidrag til dette.

Eleverne udviser accept af – og respekt for, at alle er forskellige.
Eleverne går til en voksen (forældre eller lærer) når de ikke trives i skolen.
Eleverne beder voksne om hjælp til at løse konflikter, inden de udvikler sig. Forældrene er opmærksomme på signaler på mistrivsel i skolen hos deres barn.

Forældrene henvender sig til skolen ved mistanke om mistrivsel på skolen.
Forældrene samarbejder loyalt med skolen om løsning af konflikter eleverne imellem på skolen.

Hvad gør I for at forebygge digital mobning?

Ledelsen skærper medarbejdernes fokus på denne risici, ved planlagte drøftelser på møder og tilbud om kurser.

Det pædagogiske personale har fokus på elevernes digitale adfærd og sørger for undervisningsforløb, der skærper elevernes opmærksomhed på hvad der er god hhv. dårlig opførsel på nettet.
Det pædagogiske personale er opmærksomme på signaler på, at grænserne for dårlig opførsel på nettet bliver overskredet.

Eleverne er opmærksomme på om de oplever, at deres grænser bliver overskredet af andre elever på nettet.
Eleverne henvender sig til en voksen (forældre eller lærer) hvis de oplever, at deres grænser bliver overskredet af andre elever på nettet.

Forældrene sætter sig i videst muligt omfang ind i hvilke sociale platforme deres børn benytter sig af og snakker med deres børn om hvad de oplever der.
Forældrene er opmærksomme på signaler på, om deres børn er involveret i digital mobning enten som mobber eller som offer.

INDGRIBEN OG GENOPRETTELSE

Hvordan gribes der ind, hvis der opleves mobning eller digital mobning?

Ledelsen drøfter tilfældet af (digital) mobning igennem med de relevante lærere og hvis det skønnes nødvendigt deltager ledelsen i det møde, der indkaldes til med mobberen/-ne og forældrene.

Det pædagogiske personale griber ind ved konstatering af (digital) mobning og får det stoppet. Efterfølgende snakker det pædagogiske personale med både mobberen/-ne og offeret/ ofrene og danner sig et overblik over tilfældet. Ledelsen orienteres og der indkaldes til møde med med mobberen/-ne og forældrene. På mødet laves der klare aftaler om ønsket ændret adfærd fra mobber-ens/-nes side samt om et opfølgningsmøde. Mobbeofferet/ -ofrene og forældrene orienteres om mødet og tilbydes at mødes til et møde, hvor mobberen/-ne kan beklage/ undskylde det skete. Hvem involveres, hvis der opleves digital mobning? Hvis der opleves digital mobning på Slotsparkens Friskole, vil det kunne vurderes hensigtsmæssigt, at indkalde fagfolk med erfaring i den slags (f.eks. SSP) som enten konsulenter i en konkret sag eller som oplægsholdere for en forsamling af lærere og/eller forældre.

VÆRDIREGELSÆT OG ANTIMOBBESTRATEGI:

OVERHOLDELSE OG FORANKRING

Hvordan kan ledelsen aktivt arbejde med at bekæmpe mobning og digital mobning?
Ledelsen på Slotsparkens Friskole iværksætter og understøtter tiltag, der sigter på at styrke kerneværdiregelsættet om et inkluderende forpligtende fællesskab, der omfatter både voksne og børn.

Hvordan sikrer I, at antimobbestrategien er synlig og kendt af alle på skolen ?
Antimobbestrategien på Slotsparkens Friskole gøres synlig for medarbejdere ved gennemgang på et personalemøde med passende mellemrum, dog mindst en gang om året. Forældrene præsenteres for antimobbestrategien på et årligt forældremøde, ligesom der gøres opmærksom på, at den kan læses på skolens hjemmeside. Det pædagogiske personale med tilknytning til de enkelte klassetrin gennemgår antimobbestrategien med eleverne og drøfter bla.; “forskellen på mobning og drilleri”og “det er ikke at sladre, at fortælle en voksen at man føler sig mobbet eller at man synes andre bliver det”.

RYGEPOLITIK PÅ SLOTSPARKENS FRISKOLE

I henhold til Bekendtgørelsen af lov om røgfri miljøer fra Sundhedsministeriet fra 26. marts 2021 §7 a er det ikke tilladt for elever på Slotsparkens Friskole at ryge eller anvende tobaksvarer, røgfrie nikotinprodukter, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden.

Dette gælder også selvom eleven ikke opholder sig på skolens område, f.eks. i frikvarterer, på lejrture, ekskursioner mv.)

På Slotsparkens Friskole administreres loven således:

Elever og forældre orienteres om skolens rygepolitik.

Elever og forældre kan forvente at skolen håndhæver reglerne ens for alle elever, samt at skolen vil informere omkring muligheder for hjælp til rygestop.

Skolen forventer at alle elever overholder skolens rygepolitik, samt at forældrene bakker op om skolens regler herom.

Bliver skolens ledelse eller ansatte opmærksomme på at skolens rygepolitik ikke bliver overholdt, håndteres det på følgende måde:

• Eleven bliver gjort bekendt med skolens rygepolitik og forældrene orienteres.
• Har eleven gentagende gange overtrådt reglerne, vil forældrene blive orienteret og de indkaldes til et møde med skolens ledelse.
• Fortsætter eleven med at tilsidesætte skolens regler, indkaldes forældrene til samtale med skolens ledelse, omkring mulige konsekvenser, herunder også tiltag i forhold til et rygestop.
• Har skolens ledelse eller ansatte mistanke om, at en elev ryger i skoletiden, konfronteres eleven med denne mistanke. Hvis der er mistanke om, at eleven forsætter med at ryge i skoletiden, indkaldes forældrene til et møde med skolens ledelse jf. ovenstående håndtering.

Denne lov understøtter således Slotsparkens Friskoles ønske om at skabe et røgfrit miljø på skolen og der gælder i forlængelse heraf for de ansatte, at de forventes at understøtte dette ønske både ved at håndhæve ovenstående og ved at udvise en passende adfærd i forhold til egen omgang med tobaksvarer.